På opfordring af Pernille Sten Krohn opretter jeg hermed denne blog. Som en person der er skeptisk over for bloggosfæren, vil jeg på denne side kaste filosofiske perler for mit indre svin, og se hvad der sker når de fordøjes i livets system. Målet er at gøre filosofien til et aktiv i livet, idet man somme tider må tænke over hvad det gode liv er for én selv, og hvad er godt ud fra et mere alment synspunkt, for også at kunne leve godt.